Indbydelse til tirsdagskapsejlads i Køge Bugt

I en lang årrække har Køge Bugt Kredsen under Dansk Sejlunion været arrangør aftenmatch –  kapsejladser om tirsdagen for kølbåde.

Medlemmer af Vallensbæk Sejlklub har stået for afviklingen af sejladserne i praksis, og da kredsen sidste efterår meddelte, at den ikke længere kunne stå for sejladserne, tilbød VSK at overtage sejladserne.

Så derfor …

Vallensbæk Sejlklub inviterer til kapsejlads i Køge Bugt for kølbåde.

Nyt: I år er sejladsen også åben for deltagere uden DH-målebrev eller klassebevis!

Deltagere

Kølbåde med eller uden DH-målebrev eller klassebevis.

Én samlet serie

Der sejles som én samlet serie med 9 sejladser i foråret og 8 sejladser i efteråret. Der sejles tirsdag med start kl. 18.30 (september dog kl. 18).

De enkelte sejladser fremgår af kapsejladskalenderen. Sejladserne afvikles på en op/ned bane, som beskrevet i sejladsbestemmelserne. Banen udlægges syd for Vallensbæk Havn.

Løbsinddeling

Deltagerne inddeles i et antal løb og starter afhængig af løbsinddelingen og antal tilmeldte. Standardklassebåde med 5 eller flere deltagere får eget løb. Der vil være mulighed for ”spilerløs” deltagelse med reduceret DH-mål, såfremt måltal oplyses ved tilmelding.

Det er nu muligt at deltage uden målerbrev/klassebevis, hvor der vil blive sejlet efter tilpasset ”lystal” i separat start.

Sejladsbestemmelser

Der sejles efter World Sailing kapsejladsregler 2017-2020 samt SKSF’s og DS’s forskrifter.

Endvidere gælder de sejladsbestemmelser, som opslås på www.vallensbaek-sejlklub.dk (følger snarest) samt meddelelser, der opslås samme sted, senest 2 timer før start.

 

Tilmeldingsgebyr

800 kr. pr. båd.

Tilmelding

Tilmelding: Klik her …

Præmier

For hele serien er der præmier for hver 5. tilmeldte båd i hvert løb. Præmieoverrækkelse den 25. september 2018 i VSK’s klubhus. Dato ændret 11/9 til: Den 18. september.

Bureau

Mail: tirsdagskap@vallensbaek-sejlklub.dk

Resultater

Resultaterne kan ses på Vallensbæk Sejlklub på Facebook

Print Friendly, PDF & Email