Selvsejler

Sejlads uden ledsagelse

 

  1. Regler for sejlads uden ledsagelse

Dette dokument indeholder de gældende regler for sejlads i VSK Ungdom’s joller uden ledsagelse af klubbens instruktører.

  1. Sejlerens forudsætninger

En sejler kan først påbegynde sejlads uden ledsagelse, når alle følgende kriterier er opfyldt:

  • Sejleren skal være fyldt 11 år.
  • Sejleren skal enten have erhvervet Søfartsstyrelsens duelighedsbevis eller have erhvervet de krydser i Dansk Sejlunions diplomsejlerskole, der er anført i bilaget “Diplomkrav til sejlads uden ledsagelse”.
  • Sejleren skal have gennemført den årlige svømmeprøve i svømmehal eller i Køge Bugt.
  • Sejlerens forældre eller værge skal på klubbens blanket hertil have godkendt, at sejleren kan sejle uden ledsagelse.
  • Trænere og forælderådsmedlemmer har vetoret over for enhver sejlers tilladelse til at sejle uden ledsagelse. Dette kræver ikke yderligere begrundelse end en generel bedømmelse af sikkerhed for sejleren og klubbens materiel. 
  1. Gennemførelse af sejlads uden ledsagelse – forudsætninger

Sejlads uden ledsagelse kan kun ske, når følgende kriterier for påbegyndelse af sejladsen er opfyldt:

  • Der skal være mindst to joller på vandet sammen, hvad enten der sejles i enmandsjoller eller tomandsjoller.
  • Der må kun sejles uden ledsagelse i en jolletype, man har erfaring med sejlads i under alle vejrforhold.
  • Alle joller i samme gruppe skal sejle sammen med en afstand på max. 200 meter, således at de kan hjælpe hinanden.
  • Alle sejlere i joller eller både, der sejler uden ledsagelse, skal opfylde kriterierne i punkt 2. Man kan f.eks. ikke sejle ud i en tomandsjolle med én sejler, der er opfylder kriterierne og én, der ikke gør. Der skal føres log før og efter sejladsen. Se endvidere nedenfor.
  • Sejlads uden ledsagelse foregår kun i sommersæsonen, dvs. fra og med maj til og med september og kun i tidsrummet mellem solopgang og solnedgang.
  • Sejlads må ikke påbegyndes ved vindhastighed over 8 m/s.
  • Sejlads må ikke påbegyndes, når mørke bygeskyer er synlige på himlen.
  • Sejlads må kun ske i klart vejr, dvs. der må ikke sejles, når det er tåget, og sejladsen skal være afsluttet, før det begynder at blive mørkt (husk man sejlere hurtigere med vinden end mod vinden).
  • Når man sejler, skal man tage hensyn til andre mennesker og både. Dvs. man opholder sig ikke længere tid en højest nødvendigt i havneindløb og andre steder, hvor udsigt og bådes manøvremuligheder er begrænset.
  • Man skal altid have sin båd under kontrol og ikke give andre anledning til bekymring, dvs. hold f.eks. god afstand til andre både.
  • Man må ikke røre sømærker eller andre både (sidstnævnte dog godt, hvis man har fået lov), og man fortøjer naturligvis aldrig til sømærker.
  • Tag hensyn til dine kammerater. Hør dem med passende mellemrum ad, om de er trætte eller kolde eller gerne vil ind af en eller anden grund. Hvis nogen vil ind, så sejlere alle ind!
  • Vindhastighed og -retning indføres i log sammen med øvrig vejrinformation.
  • Der skal medbringes en mobiltelefon i vandtæt hylster i hvert fartøj, der sejler ud.
  • Mindst én forælder til hver sejler skal være orienteret om sejladsen før sejladsens påbegyndelse. Dette indføres i log.
  • Der skal være aftalt en kontaktperson på land for hvert fartøj og denne skal indføres i log med kontakttelefonnummer.
  • Sejlads uden ledsagelse foregår altid med svømme- eller redningsvest og i henhold til VSK Ungdoms sikkerhedsregler.
  • Sejlads uden ledsagelse foregår iført forsvarlig påklædning (tørdragt eller våddragt), alt efter vejrforholdene.
  1. Sejladsområde

Der må sejles uden ledsagelse inden for følgende områder:

  • Ved 2 joller på vandet sammen må der kun sejles i centerhavnen og i Vallensbæk Havn.
  • Ved minimum 3 enmandsjoller eller 2 tomandsjoller må der sejles i området mellem Vallensbæk og Brøndby som angivet på nedenstående foto.

  1. Efter sejladsen

Efter gennemført sejlads skal loggen afsluttes med:

  • Indføring af ankomsttidspunkt
  • Vejr ved ankomst
  • Eventuelle problemer eller personskade under sejladsen
  • Eventuelle materielle skader. Disse indføres også i kontaktbog for bådsmand, hvis der skal repareres på materiellet.
  • Der skal sendes SMS eller foretages opkald til kontaktforælder straks efter ankomst.
  • Afrigning foretages som ved al anden sejlads, og faciliteterne efterlades aflåste og 100 % ryddelige.

Godkendt af forældrerådet 28. juni 2018

Print Friendly, PDF & Email