F18 Worlds: VSK søger frivillige hjælpere / Call for volunteers

f18-front3-w670px

I begyndelsen af juli 2017 er Vallensbæk Sejlklub vært for sit hidtil største arrangement: F18 verdensmesterskabet. VSK søger frivillige, som vil hjælpe til med at gøre stævnet til en succes for dansk sejlsport og en sejlerfest for alle!

Har du lyst til at være en del af stævnet og gøre det til en uforglemmelig sejleroplevelse for deltagerne og selv være i centrum af begivenhederne, vil vi være glade for at byde dig velkommen som frivillig hjælper, det være sig under hele eller dele af stævnet, om dagen eller om aftenen … alt det aftaler vi senere.


Tilmelding 〈


Du skal melde dig som frivillig fordi:

  • Du får oplevelsen ved at være i centrum af en stor, international sportsbegivenhed
  • Du får mulighed for at møde andre spændende mennesker og få nye venner – det sociale element spiller en stor rolle ved dette stævne
  • Du får erfaring, som du kan bruge i mange andre sammenhænge
  • Du får en stævne T-shirt

Som frivillig får du:

  • Mad og drikke, når du er vagt – du har også adgang til den fri wet bar hver dag efter sejladserne
  • Hyggeligt samvær med andre frivillige
  • En fantastisk oplevelse for livet …
  • Mulighed for at tage vagter efter ønske, fx på bestemte dage, om dagen eller om aftenen

Det kræver ikke særlige kvalifikationer
Du behøver ikke at have særlige kvalifikationer for at være F18- frivillig. Men hvis du har særlige færdigheder, som fx erfaring i at sejle RIB, fremmedsprog, kørekort til trailer eller andet, som kan være en fordel ved løsning af konkrete opgaver, vil vi rigtig gerne vide det.

I første omgang beder vi dig blot tilkendegive, om du har tid og lyst til at være med. Senere får du lejlighed til at vælge mellem bestemte dage og opgaver.

OBS! Bemærk, at din tilmelding kun er vejledende – den er IKKE BINDENDE – du kan til hver en tid melde fra ved at sende en mail til: webeditor@vallensbaek-sejlklub.dk

Call for F18 Worlds volunteers

Vallensbaek Sejlklub is hosting the F18 World Championship 2017 July 8-15th.

The venue is Vallensbaek Marina (more information here).

We look forward to welcoming 150-200 boats with crews and supporting personnel. To service the participants in the manner, we wish to, we estimate a team of  app. 75 volunteers is necessary.

If you are coming to the F18 Worlds 2017 – and would like to give a hand – we would appreciate an initial “show of hands”.

Please note that you do not commit yourself in any way at this point. We will contact you later on for a confirmation and details of when you will be available and what kind of volunteer jobs you might be interested in taking on.

 

Vi forventer 130-150 både og op til 300 deltagere, som begynder at ankomme sidst i juni. Selve sejladserne afvikles fra søndag den 9. til og med lørdag den 15. juli, her vil der være fuld aktivitet på både strandområdet og i teltet på havnen, hvor der er bar og madservering.

Afhængig af det endelige antal stævnedeltagere forventer vi at have brug for hjælp fra 90 frivillige fordelt over hele perioden med opgaver til lands og til vands.

Der skal bruges frivillige på land og på vand
På land har vi i ugen op til stævnets start brug for bl.a. hjælp til opstilling af bar, borde, bænke m.v., anvisning af teltpladser, parkeringsguider, sanitetsvagt, rengøring, skilteopsætninger og lignende forberedelser som afhentning af gummibåde på trailere hos andre sejlklubber.

Under stævnet er der brug for bemanding af bar, kantinetjeneste, og hjælp på bureauet. Og ikke mindst skal vi bruge frivillige som pladspersonale (hjælpere på stranden, hvorfra bådene søsættes), til strandvagt og sikkerhedsvagt.

I alt anslår vi, at det kræver omkring 35 “fuldtids-frivillige”, men det kan opsplittes på flere deltidsvagter.

På vandet gælder det først og fremmest bemanding af følgebåde, mærkebåde, safetybåde, dommerbåd og transferbåd og evt. hjælpere på tilskuerbådene.

I alt vil deres være behov for ca. 55 frivillige hjælpere på vandet.

Der afholdes informationsmøde for frivillige onsdag den 21. juni kl. 19, og alle frivillige vil får instruktion i præcis de arbejdsopgaver, de får tildelt.