Familiekapsejlads: Resultaterne fra onsdag den 15. juni

Efter sejladsen samles man i klublokalet og spiser den medbragte mad. Undervejs bekendtgør Peter Ambs dagens resultat og overrækker præmierne til 1., 2. & 3. pladsen.

Efter sejladsen samles man i klublokalet og spiser den medbragte mad. Her bekendtgør Peter Ambs dagens resultat og overrækker præmierne til 1., 2. & 3. pladsen (8. juni).

Tretten til start: Banen gik til nordbøjen, som skulle rundes om bagbord, og videre til topmærket på positionen 55.35.29 N og 12.25.33 E, der også skulle passeres om bagbord. Derefter tilbage til nordbøjen (rundet om styrbord) og mod mållinjen i centerhavnen.

Trods DMI-varsler om skybrud og torden holdt vejrguderne paraplyen over Køge Bugt – regnen kom først, da vi trådte ind i klublokalet for at spise. Samme vejrguder var også så venlige at sørge for en perfekt sejladsvind på 6-8 s/m fra SØ – retningen kunne vi måske godt have ønsket en streg mindre østlig, men det gik at komme ud af havnen …

For hurtigste gennemsejling af banen stod Christian Mørch i Josefine, en Contrast 362, med 42 min. 45 sek. Men da hver båd er tildelt et handicap, blev vinderen af sejladsen skolebåden North 2, der deltog for første gang bemandet med instruktør Mikael Mortensen og et hold 2. års-elever. Steffen Steffensens Impala 31 Sola tog sig sikkert af 2. pladsen, og førstegangsdeltageren Kim Jørgensen i Ayla, en Sunwind 26, fløj ind på en 3. plads for en smuk agten for tværs.

Se resultatet her …

Vi arrangerer familiekapsejlads for fjerde og sidste gang i år onsdag den 23. juni. Har du lyst til at være med, så tilmeld dig her …

Der er lukket for kommentarer.