Klubaften torsdag den 4. januar kl. 19: 4 måneder for sejl i Østersøen og Den Botniske Bugt

By 14. december 2017januar 5th, 2018Tursejlads

To af vores klubkammerater gjorde lige netop det, som mange af os andre nøjes med at drømme om: Jens og Birgit Hauer rev 4 måneder ud af kalenderen i år og tog på et 2578 sømil langt togt med Catarina, en Carter 30, gennem Østersøen og Den Botniske Bugt.

Ruten gik først via Øland og Gotland til den stockholmske skærgård og med storby-ophold i den svenske hovedstad om bord på båden.

På den lange liste over andre destinationer var nordligste punkt Örnsköldsvik i Den Botniske Bugt, Mariehamn på Ålands-øerne, Helsinki i Finland og Tallinn i Estland. Turen hjem gik over Christiansø og Rügen.

Skønne sejleroplevelser mellem klipper og skær, uforstyrret natur, dagsture over åbent vand – lyder det ikke fristende?

Kom og hør Jens og Birgit fortælle om turen og se deres billeder torsdag den 4. januar kl. 19 i klubhuset.

I pausen ønsker vi hinanden godt nytår med et glas brus.

På gensyn
Tursejlerudvalget

Print Friendly, PDF & Email