Lørdag den 7. februar kl. 9 i Juniorhuset: Skrivebordsnavigation for motor/sejlbåde. Husk tilmelding!

Alle bådtyper – motor- og sejldrevne – kan være med denne dag, som begynder med skippermøde i Juniorhuset kl. 9. Efter morgenkaffen, hvor klubben er vært, kaster vi fortøjningerne for at sejle ud på de store have (indendørs).

Vi skal se på, hvorledes man kan planlægge længere sejladser og foretage andre forberedelser til en vellykket sejltur.

 Hver besætning bedes medbringe deres egne navigationshjælpemidler: Søkort på papir eller elektronisk, kurslineal, passer og blyanter samt aktuel vejrudsigt for de danske farvande (som app eller udskrevet fra DMI’s hjemmeside). Har du iPad eller smartphone, så kunne du overveje at downloade et navigationsprogram (med søkort) som fx iSailor og apps som Tursejler, SejlSikkert og MarineTraffic.

I øvelsen kommer vi ud for, at GPS’en pludselig går ned! Vi kommer til at sejle i tåge og i mørke, og vi skal finde svar på vigtige spørgsmål som: Hvor er vi?

  • Hvornår er vi fremme?
  • Hvem skal vige?
  • Og hvilken vej skal vi sejle?

Ved 12-tiden lægger vi sejladsen til side og nyder den god frokost, som klubben byder på, hvorefter vi sejler videre til ved 16-17 tiden.

Tilmelding påkrævet
Af hensyn til indkøb til morgenmad og frokost bedes du tilmelde dig til dette arrangement og oplyse samlet antal deltagere, hvis du også medbringer din besætning.

Tilmelding til Lennart Larsen på mail eller på tlf. 21 62 86 87.


Fatal error: Uncaught Exception: 190: Error validating application. Application has been deleted. (190) thrown in /var/www/vallensbaek-sejlklub.dk/public_html/wp-content/plugins/seo-facebook-comments/facebook/base_facebook.php on line 1273