Tilmeld dig årets måske hyggeligste kapsejladsstævne på Øresund!

Den 26.-27. august sejles ”Øresund 1-2-3 STARS”, og du har stadig chancen for at være med ! Både racing og cruising!

Start i Rungsted, sejlads på en spændende bane rundt i Øresund, pitstop, fest og overnatning på Flakfortet og retur søndag med endnu en god bane rundt i Øresund. Og herefter præmieuddeling og hygge på Rungsted Havn søndag eftermiddag.

Banerne vil være afhængige af vind og vejr og ikke længere, end at alle kan nå en mole-øl på Flakfortet om eftermiddagen, før middagen på restauranten lørdag aften. Og naturligvis heller ikke for sent søndag eftermiddag.

KDY opfordrer deltagerne til at invitere ægtefæller, kærester, familie til Flakfortet til middagen og dans. Hvis der ikke er plads i båden, så er der overnatningsmuligheder på Flakfortet, og man kan sejle med færgen derud fra Nyhavn.

Øresund 1-2-3 Stars er gode og ikke for lange distancekapsejladser, hygge på havnen samt en god middag på Flakfortet lørdag aften!

Læs mere og tilmeld dig her …

Der er lukket for kommentarer.