Publikumstilbud: Åben båd
Havnens sejlklubber, VSK og VBK, inviterer til “åben båd”. Fra mandag til fredag åbner en række bådejere deres både for besøgende. Kom ombord og se, hvordan der ser ud over og under dæk og få en snak om sejlerlivet med ejerne. Du kan kende åben båd-bådene på dannebrogsflaget i stævnen!
Vil du hjælpe?
Vi vil meget gerne i kontakt med bådejere, der vil byde gæster velkommen om bord og tage en snak med dem om sejlerlivet, og hvordan det er at have båd i Vallensbæk.
Vi hører meget gerne fra jer, uanset om I vil være med en eller flere af dagene mellem 11.-15. juli formiddag og/eller eftermiddag.