Vallensbæk Sejlklub > Ungdom > Ungdomsvenlig > 12. Vinteraktiviteter

Vinteraktiviteter

VSK Ungdom træner i vinterhalvåret (ca. 1. oktober til 1. maj) om søndagen fra kl. 10.30 til ca. kl. 16. Om efteråret sejler vi frem til juleafslutningen 2. søndag i december, og i januar, februar og marts står den typisk på teori, bådklargøring og videofilm i klubhuset. De aktive mødes kl. 10.30 og løber en tur, efterfulgt af frokostpause og så sejlads/teori/bådvedligehold fra 12 til 16 – måske afbrudt af en rask lille sneboldkamp eller et orienteringsløb.

Alle med våddragt må sejle, så længe vandets temperatur er over 10 grader, og det er den typisk langt hen i november. Herefter er det tid til tørdragt. Der er i hvert fald ingen grund til at holde sig tilbage.
Print Friendly, PDF & Email