Skal du med på VSK’s årlige skitur 18.-25. februar 2017?

By 14. oktober 2016Generelt

skiferie4

Nu gør vi det igen! Det er nu, du skal melde familien til klubbens skiferie i Zell am See i Østrig. Turen er åben for alle klubbens medlemmer og venner af sejlklubben.

Lidt om destinationen
Skimæssigt favner skiområdet i Zell am See og Kaprun simpelt hen alt, hvad en alpinskiløber eller snowboarder kan ønske sig. Schmittenhöhe i Zell am See og Maiskogel i Kaprun skaber sammen med Kitzsteinhorn Gletsjeren en komplet ski-destination med noget for alle niveauer. Ligeledes kan der mod et mindre tillæg købes et liftkort, som dækker alle destinationer i hele Saltzburgerland, hvor fx Saalbach Hinterglemm ligger blot 20 minutters kørsel fra hotellet. 

Lidt om hvordan man bor
Vi har lavet en aftale med Villa Lukashansl i Bruck, midt mellem Zell am See og Kaprun gletscheren. Villa Lukashansl er en selvstændig villa. Værelserne er store og kan fint fungere som familieværelser. Derudover er der et fællesrum, hvor vi hver dag laver en improviseret afterski.

Morgenmaden indtages i villaen, og aftensmaden indtages i et eget lokale på Hotel Lukashansl, som ligger ved siden af villaen. Her finder man alle de faciliteter, man forventer af et hyggeligt østrigsk skihotel – bar, pejs, fitness, spa osv.

Villa Lukashansl ligger midt imellem Zell am See og Kaprun. Man vælger derfor selv om morgenen, hvor man vil hen afhængig af, hvilken type skiløb man har lyst til, hvilken restaurant man gerne vil spise frokost på, og hvordan forholdene er. Der går skibusser til hovedliftene i begge retninger lige uden for døren.

Hvordan, og hvad koster det?
Turen afvikles som en ”Kør-selv-ferie”, så transporten står vi hver især for. Prisen er inklusiv halvpension, dvs. morgenmad og aftensmad.

Ankomst: 18. februar 2017
Afrejse:    25. februar 2017

Pris pr. person: 2.350 kr. inklusiv halvpension

Priser for børn overnattende i værelse med fuldt betalende gæster:

0-5 år:                0 kr. inklusiv halvpension
6-10 år:              1.175 kr. inklusiv halvpension
11-14 år:            1.645 kr. inklusiv halvpension

Tilmelding sker ved at sende en mail til Kenneth Bøggild på kb@vallensbaek-sejlklub.dk med følgende oplysninger:

– Pr. familie (værelse): Kontaktnavn, adresse, tlf. og e-mail adresse
– Pr. deltager: Navn, adresse, fødselsdato

Samtidig indsættes 1.000 kr. pr. deltager på klubbens konto. Anfør SKI+ dit navn ved indbetaling til Nykredit Bank: Reg. 5471 Konto 1121032

I år er uge 7 booket 100 % op, og det betyder desværre, at vi i år ikke kan booke tidlig ankomst til villaen eller hotellet.

Vi ses på sneen
Kenneth Bøggild

Print Friendly, PDF & Email