Ungdomsvenlig

Ungdomsvenlig sejlklub

For at blive godkendt som ungdomsvenlig sejlklub skal ungdomsafdelingen opfylde de første otte punkter herunder samt opfylde to af de sidste fem punkter.

Klubben skal:

1. Have valgt en ungdomsleder, som varetager et nært samarbejde mellem klubbens bestyrelse og ungdomsafdelingen.
2. Have planlagt aktiviteter, der dækker både kapsejlads og ikke-kapsejladsorienterede arrangementer.
3. Have en handlingsplan med mål for ungdomsafdelingen, som skal være godkendt af bestyrelsen og offentliggjort til klubbens medlemmer.
4. Have et godkendt budget for ungdomsafdelingen.
5. Anvende ”Diplomsejlerskolen” i ungdomsafdelingen.
6. Tilbyde sejladsaktiviteter i sommerferien.
7. Have en beskrevet forældrepolitik, herunder hvad der forventes af forældrene.
8. Have en beskrevet politik til, hvilke krav der stilles til trænerne med hensyn til løn og uddannelse, hvoraf den hovedansvarlige har en træneruddannelse.
9. Have omklædningsfaciliteter.
10. Give ungdomssejlere adgang til klubfaciliteter på alle tidspunkter.
11. Have et rum for ungdomssejlere.
12. Tilbyde vinteraktiviteter.
13. Tilbyde ungdomssejlerne rentefrie lån til køb af båd.

I menuen til venstre kan du læse hvad Vallensbæk Sejlklub har gjort ved hvert enkelt punkt som sejlklubben opfylder.

Forklaring og uddybning til ovenstående: 

1. Der skal være en leder af ungdomsafdelingen, der gerne skal være formand for et ungdomsudvalg. Klubben skal have etableret en fast praksis for kontakt og samarbejde mellem bestyrelse og ungdomsafdeling, der sikrer, at ungdomsafdelingen har en direkte, løbende dialog med klubbens ledelse omkring planlægning, opgaver, økonomi og evt. opståede problemer, f.eks. ved at have mulighed for at deltage i bestyrelsesmøder, hvor ungdomsemner er til drøftelse/beslutning. Effektiviteten heraf indgår som et vigtigt element i evaluering af klubben som ”Ungdomsvenlig sejlklub”.
2. Det er væsentligt, at det er muligt for ungdomssejlerne at deltage i kapsejlads samt mere breddeorienteret arrangementer som tursejlads, sommerlejre, ”fredagssejlads”, klubaftner osv. En aktivitetskalender med planlagte aktiviteter skal derfor afspejle ungdomsafdelingens holdning om, at der er tilbud til alle sejlere.
3. Ungdomsafdelingen skal have beskrevet mål med ungdomsarbejdet, på både kort og lang sigt. Målene er beskrevet. En kort handlingsplan/aktivitetskalender herunder rekruttering af nye medlemmer er udarbejdet. Handlingsplanen understøtter de beskrevne mål således, at målene for ungdomsarbejdet ikke er urealistiske ”løfter”. Målene og handlingsplanen skal godkendes af bestyrelsen og offentliggøres til klubbens medlemmer, hvilket skal sikre, at alle er bevidste om, hvad klubben vil med sit ungdomsarbejde.
4. En ungdomsafdeling skal have sit eget årsbudget med henblik på at kunne planlægge, så der er sammenhæng mellem handlingsplanen og budgettet. Budgettet skal som minimum være på samme beløb som den indtægt, der er fra ungdomsafdelingens medlemmer, det er dog Dansk Sejlunions holdning, at seniormedlemmerne bør være med til at finansiere ungdomsafdelingen.
5. Den ungdomsvenlige sejlklub anvender naturligvis sejlunionens diplomsejlerskole, hvilket giver sejlerne andre mål end at vinde kapsejladser, giver sejlerne en ”bred” sejleruddannelse og varierer den daglige træning.
6. Sejleren skal have mulighed for at sejle i sommerferien, og ungdomsafdelingen bør animerer sejlerne til at sejle i sommerferien ved at tilbyde sejlerne aktiviteter. Aktiviteterne behøver ikke at være som de traditionelle træningsaftner. Sommeraktiviteter kan også være sommerlejr, fællestræning med andre klubber, hvor man skifter hver uge med at træne hos hinanden, ”aktiv” sommer hvor der er klubaktiviteter hele dage i eksempelvis en uge osv.
7. Der skal være en beskrevet forældrepolitik, hvor det fremgår, hvilke krav der stilles til forældrene med hensyn til frivilligt arbejde, hvad ungdomsafdelingen gør med nye børns forældre, hvad og hvordan forældrene gør for at støtte deres børn og klubben.
8. Klubben skal beskrive, hvilke krav de stiller til deres trænere, herunder løn og uddannelse. I beskrivelsen skal indgå en funktionsbeskrivelse (hvilke opgaver skal de udfylde) for hver enkelt træner i klubben. Klubben skal have overvejet lønnede trænere, hvilke fordele og ulemper er der ved at have en eller flere lønnede træner i klubben.
   To af følgende fem punkter skal opfyldes, men det er fint hvis alle punkter kan opfyldes:
9. Klubben skal have omklædningsfaciliteter, så det er muligt at tage et bad (uden at det koster noget) og mulighed for at kunne klæde om. Det er ikke nødvendigt, men det er hensigtsmæssigt, hvis sejlerne har mulighed at have sejlertøj o. lign. liggende/hængende i et skab.
10. Det skal være muligt for ungdomssejlerne af få adgang til klubbens faciliteter dvs. klubhus og joller, når de ønsker det. Hvis det påkræves at have en nøgle, skal det være muligt for sejlerne at få en nøgle. Målet er, at de unge kan komme ud at sejle, når de ønsker det f.eks. i ferien.
11. I forlængelse af punkt 10 er det ligeledes vigtigt at have et lokale, hvor de unge kan bestemme og rode efter behov. Målet er at klubben er sted, hvor man går hen, også selvom det ikke er for at sejle. Hvis det mål skal opnås, skal der være et rum, hvor man kan være, præge og indrette uden at chikanere resten af klubbens medlemmer.
12. Klubben skal tilbyde vinteraktiviteter, så klubben er ”aktiv” hele året. Et af problemerne ved at fastholde unge er, at de i lange perioder ikke kommer i klubben eksempelvis om vinteren, pga. manglende aktivitet. Vinteraktivitet er ikke kun sejlads, men kan også være fysisk træning, teori o. lign. Dansk Sejlunion anbefaler, at perioden fra jul til 1. marts primært anvendes til teori, fysisk træning og kun lidt sejladsaktiviteter. Fra 1. marts kan sejladsaktiviteten intensiveres, da sejlads for meget unge sejlere i januar og februar kan have uheldige fysiske bivirkninger som slidgigt.
13. Et stort problem for unge sejlere er, at nye både og udstyr er dyrt. Derfor kan klubberne tilbyde dem, der har behov at optage rentefrie lån af klubben til køb af både.