VSK skiferie 2018 i uge 8

By 23. oktober 2017Generelt

Sæt allerede kryds i kalenderen og tag med klubbens skiferie 17.-24. februar.

Vi gentager succesen – og nu snart traditionen for den årlige Vallensbæk Sejlklub fælles skitur. Hotellet Lukashansl ved skiområdet Zell am See er endnu en gang base for en fantastisk uges skiferie, hvor det gode liv og masser af skiløb og fællesskab er i fokus.

På grund af den generelle aftale med hotellet kan der igen sikres lave priser, så alle kan være med. Prisen i år er 2.625 kr. INKLUSIV halvpension i delt dobbeltværelse.

Da transportønsker er individuelle, afvikles turen som en tag-bil/fly/tog-selv-rejse. For børn og unge er der væsentlige rabatter.

Mere om årets fælles klubtur følger, men sæt allerede kryds i kalenderen og tag med din sejlklub på skiferie i uge 8 med første overnatningsdag lørdag den 17. februar og afrejse senest den 24. februar.

Print Friendly, PDF & Email