Tilmelding til yachtskipper af 3. grad

By 10. september 2015juni 20th, 2023Sejlerskole, Tursejlads

Yachtskipper 3Sidste år havde medlemmerne for første gang mulighed for at uddanne sig til yachtskipper af 3. grad på et kursus afholdt i klubben. Det var en succes, og derfor gentager vi kursustilbuddet. Sidste frist for tilmelding: 21. oktober. Kurset gennemføres kun, hvis der er tilmeldt mindst syv deltagere.

Yachtskipper 3 i VSK 2015/16: Tid og pris
Kurset afholdes i Juniorhuset. Der undervises kl. 18.30-21.30 på flg. onsdage: 28. oktober; 4., 11. og 25. november; 2. og 9. december; 20. og 27. januar; 3. og 10. februar; 9. og 16. marts.
Spørgetime: 6. april og prøve 9. april.

Kursusprisen er 3.500 kr. pr. deltager. Dertil kommer materialer for ca. 1.200 kr. (der udleveres gratis kompendium, hvilket gør, at prisen holdes nede); og pris for at tage et søsikkerhedskursus på ca. 150 kr.

Hvis man vælger at gå op til prøven, skal Søfartsstyrelsen have 350 kr., MEN BEMÆRK: DER ER IKKE PRØVETVANG – du kan sagtens følge undervisningen uden at tage den afsluttende prøve, men så får du naturligvis ikke et sønæringsbevis.

Tilmelding
Lukket.

Hvad er yachtskipper af 3. grad?
Yachtskipper af 3. grad er den første af to eksaminer, som udgør en teoretisk overbygning på duelighedsbeviset. Bestået eksamen sammen med en syns- og høreprøve giver sønæringsbevis med ret til at blive styrmand på fritidsfartøjer i fart på alle have og ret til at føre fritidsfartøjer på op til 24 meter i Østersøen og Nordsøen, omkring De Britiske Øer, Norge, Færøerne og langs Grønlands kyster.

→ Læs om yachtskipper af 3. grad på Søfartsstyrelsens hjemmeside

Print Friendly, PDF & Email