Vallensbæk Sejlklub søger Laser-træner

By 20. marts 2017august 28th, 2023Ungdom

Brænder du for sejlsport og vil du være en del af et trænerteam med fokus på udvikling, sammenhold, bredde og elite, så søger VSK Ungdom en laser-træner til snarlig tiltrædelse.

I VSK Ungdom tilbyder vi træning for Optimist, Tera, Feva & Laser. Vi har et fantastisk miljø, midt i Køge Bugt, og har en lang tradition for træning og kapsejlads.

Fra påske til efterårsferien trænes der hver mandag og torsdag kl. 17–20. Herudover tilbyder vi bl.a. sommersejlads, sommer-camp og vintertræning. Før påske og efter efterårsferien har vi træning søndag kl. 10-13, således at der kun er ca. 3 måneder, hvor vi ikke er på vandet.

Vi ønsker at udvikle og fastholde gode trænere. Vi hjælper dig derfor med en plan for din udvikling og foreslår aktuelle trænerkurser. Vi hjælper hinanden med planlægningen af den daglige træning, så du altid har nogen at sparre med.

Vi er en klub i udvikling, og ungdomsarbejdet støttes meget af klubben, ligesom vi har et godt samarbejde med DS og de andre sejlklubber i Køge Bugt.

Vores hidtidige træner for vores laser-sejlere har desværre fået fuldtidsjob, som gør, at han ikke længere kan være træner hos os. Vi søger derfor en laser-træner til snarlig tiltrædelse. På sigt kan der også blive tale om træning af andre jollesejlere.

Vi tilbyder:

  • at du kommer til at indgå i et trænerteam med fokus på udvikling
  • et vederlag for de timer, du er træner
  • gratis aftensmad (Torsdag)
  • betaling af trænerkurser
  • et vigtigt punkt på dit CV

Vi søger en træner:

  • som smitter med sit engagement
  • som er erfaren jollesejler og måske har træner-erfaring
  • som kan indgå i et fleksibelt trænerteam
  • som gerne vil bruge sejlsporten til personlig udvikling
  • hvis du kun har tid til at træne en af dagene, er det også en mulighed

Hvis du vil vide mere:

Kontakt venligst Jens Jakobsen på mobil 51 61 88 75 eller mail lerke.jakobsen@mail.dk

Print Friendly, PDF & Email