Indbydelse til standerskifte med matchrace og skipperlabskovs lørdag den 31. oktober

By 7. oktober 2020oktober 15th, 2020Bestyrelsen, Festudvalg, Kapsejlads

Vallensbæk Sejlklub indbyder til standerskifte, matchrace og skipperlabskovs
lørdag den 31. oktober 2020

VSK’s sommerstander tages ned og erstattes med vinterstanderen kl. 14. Formanden holder tale, og vi går derefter til arealet udenfor Juniorhuset, hvor der bliver serveret dejlig  varm skipperlabskovs og kolde drikkevarer.

Kom og mød nye og gamle sejlervenner eller skab nye kontakter. Ingen tilmelding nødvendig.

Vi følger gældende regler omkring forsamlingsforbud vedr. corona.

Skipperlabskovs-holdet glæder sig til at se jer:
Helene og John ”Grey Goose”, Lis ”Victoria”
Kenneth ”Gamle formand”, Per “Amok

 

Match Race Klubmesterkab 2020

I forbindelse med årets standerskifte genopliver vi en gammel tradition og indbyder til Danmarks hyggeligste og mindst højtidelige klubmesterskab i Match Race.

Sejladserne afvikles i klubbens nyindkøbte J/80’er, og deltagelsen er åben for alle medlemmer af VSK. Der må gerne stilles til start med dele af besætning fra andre klubber, dog skal skipper som minimum være medlem af VSK.

Banen udlægges i centerhavnen, og der sejles efter tillempede matchrace-regler. Sejladserne kan følges fra flydebroen ved bro E.

Husk at mesterskabet afvikles helt afslappet, og der er tradition for bred deltagelse på tværs af alder, kunnen og ambitionsniveau. En besætning kan bestå af mellem 2 og 5 personer (for ungdommen 6). Nå ja, og så er det gratis at deltage!

Tilmeldingsfrist: 27. oktober 2020 på mail til kb@skiforbund.dk

Tidsplan      

08.30: Briefing og morgenmad. Der vil her blive udleveret en pose med morgenbrød og en  kande kaffe. Morgenmad og kaffe indtages besætningsvis. Er vi over 50, sker det  udendørs, er vi under sker det i klubhuset.
09.20: Fælles tilrigning af de to J/80’er.
10.00: Start første flight. Kaffe & kage på flydebroen.
13.30: Ca. starttid for de afsluttende finalesejladser.
14.00: Standerskifte og umiddelbart herefter fælles afrigning, resultater og skipperlabskovs.

Spørgsmål til Kenneth Bøggild, mobil 25 34 40 50

Print Friendly, PDF & Email