Sejlerskolen søger instruktører

By 4. februar 2020Sejlerskole

Vi har et fantastisk hold af instruktører, men vi kunne godt bruge en eller to ekstra instruktørkolleger til at undervise vores mange nye elever i det, vi brænder for: At sejle på forsvarlig og sikker vis i al slags vejr.

Har du sejlererfaring i sejlbåd, kunne du tænke dig at lære fra dig og kan du afse et par timer til at komme på vandet 1 aften om ugen med 3 ivrige nye sejlerelever, som vil suge al din viden til sig, så er det nu du skal melde dig. Du skal gøre det, selv om du måske ikke lige er sikker på, om du er “god nok” – du bliver nemlig godt klædt på til instruktørjobbet.

Som instruktør i klubbens sejlerskole bliver du en del af et super fællesskab med gode, humørfyldte instruktørkolleger og elever i alle aldersklasser.

Kontakt sejlerskoleleder Jacob Thordal på jacob@vmb24.dk eller sekretariatet på sekretariat@vallensbaek-sejlklub.dk/tlf. 43 54 70 07.

Print Friendly, PDF & Email