Vallensbæk Sejlklub inviterer til VSK Pantaenius Klassebådsstævne 2018 for H-både, 806, L23, Melges 24 & X-99’er den 9.-10. juni.
I Vallensbæk Sejlklub har vi sat os for at forsøge at samle spændende klassebåde til et kølbådsstævne. Vores mål er at samle sejlere på tværs af klassebåde – sejlere, som alle har passion og glæde ved at sejle kapsejlads mod hinanden i ens både.
I år har vi inviteret H-både, 806, L23, Melges 24 og X-99.
Stævnet afvikles 9. & 10. juni 2018, samme weekend som det landsdækkende Havnens Dag. Vallensbæk Havn deltager naturligvis i dette landsdækkende arrangement, og vi forventer mange gæster på havnen.
Fokus både på det sportslige og sociale
Fokus under stævnet er som altid først og fremmest på det sportslige, men vi skal ikke glemme, at sejlsport er en social aktivitet – derfor sørger vi for morgenmad, smør-selv-madpakke om morgenen, og Wet Bar med snack og musik efter sejladserne.
Startgebyrer
H-båd | 1010,- |
L23 | 1010,- |
806 | 1010,- |
X-99 | 2000,- |
Melges 24 | 1350,- |
Gebyret dækker 2 X morgenmad, smør-selv-frokost, kaffe, te og juice plus Wet Bar med snack.
Tilkøb: Der kan bestilles en grillpakke til 125 kr. pr. deltager. Vi fyrer op i grillene efter sejladserne og holder baren åben lørdag aften.
Tilmelding
Tilmelding og betaling på Billetexpressen.dk
OBS! Senest mandag den 28. maj.
Praktiske oplysninger & yderligere information
Det er gratis at ligge i Vallensbæk Havn fra fredag den 8. til og med mandag den 11. juni.
Yderligere information fås ved henvendelse på mail til Kenneth Bøggild på kb@vallensbaek-sejlklub.dk
Notice of Race