PREMIERETILBUD til øvede sejlere: Tag duelighedsbevis på en enkelt sæson i en af vores nye, hurtige J/80’ere

By 20. marts 2020maj 7th, 2021Sejlerskole

Sejlerskolen i VSK tilbyder i år helt ekstraordinært et duelighedsbeviskursus for sejlere med nogen erfaring og som godt kan lide at sejle hurtigt.

Kurset afsluttes til september med aflæggelse af den praktiske del af duelighedsprøven*. Du sejler én hverdagsaften om ugen fra ca. kl. 17.30 til 20 i maj-juni og august-september med en af vores erfarne instruktører.
*) Den teoretiske del af prøven – navigation – kan du vælge at tage til vinter.

Kurset koster 2.000 kr., og du skal være medlem af Vallensbæk Sejlklub for at kunne deltage.

Kontakt os nu!
Har du et par års praktisk erfaring i sejlads under forskellige vejrforhold, så mail/ring til Steen Hillebrecht på hoppetossen@gmail.com/51 50 61 11 og hør nærmere. Der er max. 4 elevpladser på båden.

J/80 – VSK’s nye skolebåd
Sejlklubben har netop købt to J/80 sportsbåde som led i projektet Sejlads fra 8 til 88, der bl.a. handler om at få skabt mere interesse for mere sports- og kapsejlads i klubben.

Så det er en hel ny bane, vi har udlagt her, og derfor vil vi godt lodde interessen for skolesejlads i en livlig og hurtig sportsbåd som J/80’eren, og – helt ærligt – ikke mindst få noget erfaring med den nye bådtype i sejlerskoleregi. Har du lyst til at være med som pioner, så kontakt os snarest muligt – sæsonen starter første uge i maj.

Her kan du blive klogere på bådtypen J/80…

Print Friendly, PDF & Email