Eskadresejlads Øresund Sammen – hver for sig på lørdag

By 9. juni 2020Bestyrelsen

Lørdag den 13/6 2020 afholdes Eskadresejladsen Øresund Sammen – hver for sig.

Vi håber på stor deltagelse fra VSK. Turen til Københavns Havn kan dog godt være lidt lang, så derfor arrangeres der fælles grill i Margreteholm Havn (Lynetten) fredag den 12/6 2020. Grillen vil være tændt kl. 19. På den måde kan turen deles op i to bidder, og samtidig kan I nyde lidt socialt samvær (under behørig afstand) med klubkammerater. Vi forsøger at samle os så langt inde i havnen som muligt. I medbringer selv mad og drikke, klubben sørger for kul. Meld gerne til Per Amok (per@amokper.dk) om i planlægger at deltage i fælles grill, således at mængden af kul kan tilpasses.

Selve sejladsen foregår efter rutebeskrivelsen: Se link nederst. I tilfælde af, at der bliver behov for at kommunikere med sejlerne i havnen, vil der blive benyttet VHF-kanal 13. Derfor bedes I aflytte denne kanal. Derudover må I meget gerne føre Dansk Sejlunions stander (selvfølgelig også VSK-stander), sådan at vi kan markere samhørigheden og deltagelsen i sejladsen. Hvis I har brug for en ny stander, kan den afhentes i klubhuset på første sals trapperepos.

Bemærk at Sejlklubben Lynette har meddelt, at deltagere i sejladsen kan ligge gratis i havnen den 12.-13. juni  eller 13.-14. juni. Ankomst bedes meldt til Klaus Sørensen sekretaer@lynetten.dk af hensyn til det praktiske omkring adgangskort til strøm og bad/toilet. Kortet til bad, toilet og strøm afregnes gennem automaten.

Vel mødt!

Se indbydelse…

Se rutebeskrivelse…