Sæsonfinalen for storjoller afvikles lørdag den 12. november. Alle storjoller, 1- og 2-mands, er velkommen!
Det er et uhøjtidligt éndags-stævne med fokus på mange korte sejladser og et solidt socialt arrangement efter sejladserne.
Der sejles, indtil flæskestegen har en kernetemperatur på 63 grader, hvorefter man haster i land til 30 min. i saunaen før middagen.
Der uddeles ingen præmier. Alle startpengene bruges til flæskesteg, øl/vand samt benzin til følgebådene.
Kort sagt …
Dato: 12. november 2016
Sted: Juniorhuset, Vallensbæk Havn
08.30: Morgenmad
09.30: Kort briefing
11.00: Start for alle jolletyper
Antal sejladser: Ca. 5
Startgebyr: 200 kr. (250 kr. for både med 2-mands besætning) – inklusive flæskesteg, rødkål etc. & øl/vand.
Tilmelding via mail til kb@vallensbaek-sejlklub.dk