Har du sejlererfaring i sejlbåd, kunne du tænke dig at lære fra dig og kan du afse et par timer til at komme på vandet en hverdagsaften om ugen med tre ivrige nye sejlerelever, så hører vi gerne fra dig.
Under coronaen har sejlerskolen oplevet en overvældende tilstrømning af nye 1. års-elever. Her to måneder, før sæsonen starter 3. maj, har vi optaget godt 30 elever på holdet – og der står stadig 18 på ventelisten. Vi har bådene; vi savner bare et par ekstra instruktører.
Har det den mindste interesse, så lad os høre fra dig – også selv om du måske ikke lige er sikker på, om du er “god nok” – du bliver nemlig godt klædt på til instruktørjobbet.
Som instruktør bliver du en del af et super fællesskab med gode, humørfyldte instruktørkolleger og elever i alle aldersklasser.
Kontakt klubbens sekretariat på 43 54 70 07.