KDY inviterer til Øresund 1-2-3 Stars og Pantaenius Cup

By 6. august 2018maj 7th, 2021Generelt

Øresund 1-2-3 Stars
Deltag i denne super gode og festlige sejlerweekend med gode sejladser og et hyggeligt og festligt ’stop-over’ på Flakfortet. I år foregår det 18.-19. august.
Sejladsen starter lørdag morgen i Rungsted med ”stop-over” på Flakfortet, hvorefter vi sejler retur søndag til Rungsted, tænder grillen og deler præmier ud.
Efter målgang på Flakfortet er der Goslings Dark ’N Stormy, inden vi traditionen tro afholder middagen på Restaurant Flakfortet, hvor Buller som altid vil sørge for masser af god mad, vin og øl til sejlerne.
Under middagen er der præmieuddeling for dagens sejlads og for andre underholdende ting, der er sket på vandet i løbet af dagen.
Efter middagen skal der festes, hygges, danses og være gang i den.

Læs mere her …
Tilmelding …

Pantaenius Cup
I år finder kapsejladsen sted den 1.-2. september i Rungsted. Der vil blive sejlet banesejlads på formodentlig 2 baner. Én for de mindre DH- og klassebåde og én for de større DH- og ORCi-både. Såfremt der er mere end 5 klassebåde tilmeldt i en klasse, vil de får deres eget løb, og er der flere, vil man overveje egen start. Derudover åbnes der mulighed for, at sejladsledelsen kan gennemføre en distancebane med mange mærkerundinger om lørdagen i stedet for banesejlads, mens søndagen vil være op/ned baner relativt tæt på Rungsted Havn. Der planlægges som udgangspunkt en distancesejlads eller 5 banesejladser lørdag, og 4 banesejladser søndag – valg af sejladstype lørdag vil være afhængig af vejrforholdene.
Lørdag aften lægger vi op til middag og fest i klubhuset på Rungsted havn, som i de gode gamle dage. Med en 2 retters menu, hygge, drikkevarer til klubpriser, og hvis der kommer tilmeldinger nok, så også levende musik for at skabe rammerne omkring en god sejlerfest.

Tilmeldingsfrist den 10. august.

Notice of Race og tilmelding  …

Print Friendly, PDF & Email