Aktivitetsudvalget inviterer til klubaften torsdag den 10. januar kl. 19 i klubhuset med ægteparret Thomas og Margareta Veber. De kalder deres foredrag for Et år uden sko – fra parcelhus til palmestrand.
De sagde deres job op, tog deres to børn ud af skolen og indledte i 2016 en jordomsejling.
I mere end et år sejlede de ud i det blå. Et år uden sko er et anderledes rejse-foredrag om en ganske almindelig familie på et usædvanligt eventyr. Om at leve for næsten ingen penge og møde mennesker fra fjerne egne.
Vi kan anbefale at besøge familiens hjemmeside.
Vi ønsker hinanden godt nytår i pausen
I pausen benytter vi lejligheden til at skåle i et glas bobler og ønske hinanden et godt sejlernytår og krydse fingre for et solstrålende 2019 sommer.
På gensyn
Aktivitetsudvalget