Du kan stadig nå at melde dig til et af sensommerens helt store højdepunkter for kapsejlere med DH-målebrev: DH-DM i København fra den 25.-27. august.
Info & tilmelding: Klik her…
DH-DM er kendt som “Sejlernes Smukfest”, og klubberne bag stævnet har lagt sig i selen for at sikre, at både deltagere og tilskuere får en fantastisk oplevelse.
Formålet med mesterskabet er at skabe et stævne, hvor alle både med gyldigt DH-målebrev samt indmålt symmetrisk eller asymmetrisk spiler kan konkurrere mod hinanden på forskellige banetyper.
Stævnet strækker sig over tre dage med distancesejlads fredag og banesejlads lørdag og søndag.
Efter tilmeldingsfristen den 18. august bliver bådene opdelt i grupper af Dansk Sejlunions DH-eksperter, og der vil blive kåret en officiel danmarksmester i hver gruppe.