Skrivebordsnavigation med et twist

Af 18. januar 2019 februar 14th, 2019 Aktivitetsudvalget

– Husk tilmelding og forslag til emner

Lørdag den 23. februar kl. 9 mødes vi i klublokalet til skippermøde med en lille en til halsen og lidt morgenkaffe m.m., inden vi stævner ud.

Skrivebordsnavigationen, som har været gennemført igennem det sidste par vintre, skal friskes op med nye tiltag, og her har vi brug for indspark fra dig og dine gaster!

Det praktiske

Vi går i gang efter morgenmaden og arbejder frem til frokost ved 13-tiden. Derefter fortsætter vi til ved 16-tiden og siger tak for i dag.

Da vi skal købe ind til morgenmad og frokost, har vi brug for at vide, hvor mange der kommer, og beder dig sende din tilmelding senest lørdag den 16. februar.

Prisen for alt dette er 60 kr. for voksne, børn under 12 spiser gratis. Betaling ved ankomst i kontanter.

Med sejlerhilsen
Steen Hillebrecht og Lennart Larsen

Tilmelding

Skrivebordsnavigation 2019 tilmelding

Sidste frist for tilmelding:
Lørdag den 16. februar