Fotos fra standerhejsningen nederst
Vejret var i den grad med os, da vi lørdag den 26. april indviede den nye standermast. Formand Jens Klæbel takkede i sin tale de frivillige for deres bidrag i den forløbne sæson og bød sommersæsonen velkommen.
Det er klubbens gråsæler, der har lakeret – og mellemslebet – den nye mast (8 gange!), inden de samlede og rejste den, og derfor fik Peter Ambs og John Gericke æren af at hejse den første stander i den nye mast.
Det blev fejret med en lille dram rom, som Kirsten Frydensbjerg stod parat med, og et trefoldigt, fuldtonet VSK hurra.
Standerhejsningen var i år var velbesøgt – tak for fremmødet – og det gav lang kø ved Festudvalgets pølsegrille ved Juniorhuset, men der var heldigvis taget højde for den forventede efterspørgsel.
Pølser og brød blev nydt ved bænkebordene med fin udsigt til sejlerskolens både, som årets elever havde haft travlt med at rigge til. Den nye sæson begynder også om få dage, den 1. maj for at være præcis.