Det er nu, du skal melde familien til klubbens skiferie i Zell am See i Østrig 17.-24. februar 2018. Turen er åben for alle klubbens medlemmer og venner af sejlklubben.
Vi gentager succesen med Vallensbæk Sejlklubs årlige fælles skitur.
Hotellet Lukashansl ved skiområdet Zell am See er endnu en gang base for en fantastisk uges skiferie, hvor det gode liv og masser af skiløb og fællesskab er i fokus.
På grund af den generelle aftale med hotellet kan der igen sikres lave priser, så alle kan være med: Prisen i år er 2.625 kr. inkl. halvpension i delt dobbeltværelse. Da transportønsker er individuelle, afvikles turen som en tag-bil/fly/tog-selv-rejse. For børn og unge er der væsentlige rabatter.
Tag med din sejlklub på skiferie i uge 8 med første overnatningsdag lørdag den 17. februar og afrejse senest den 24. februar.
For mere information: Se folderen.
Tilmelding: Skriv til ski@vallensbaek-sejlklub.dk