Vallensbæk Sejlklub > Aktiviteter > Sejlerskole > Retningslinjer > Sikkerhedspolitik

Sikkerhedspolitik

Sejlerskolens sikkerhedspolitik skal forebygge uheld, og hvis uheld opstår, beskrive, hvorledes skader begrænses og foranstaltninger iværksættes.

Når praktisk undervisning finder sted, har instruktøren det hele og fulde ansvar såvel til søs som på land. Instruktøren kan aflyse sejladsen, hvis det skønnes, at vejret ikke er egnet til undervisning. Instruktøren har en telefonliste på de øvrige instruktører og telefonnr. til politi og redning samt en adresseliste på nabohavne for det tilfælde, at der skal rekvireres ambulance til tilskadekomne, der skal sejles til den nærmeste havn. Se sikkerhedskortet i sejlerskolerummet og bådenes skoletasker.

Til forebyggelse af uheld skal der anvendes redningsvest af alle ombord på Sejlerskolens både.

Der må ikke drikkes alkohol før eller under undervisningen på skolebådene. Det er instruktørens ansvar, at det overholdes.

På alle både skal der være redningskrans, kasteline og øsekar. Ved deltagelse i natsejlads desuden MOB bøje med lys.

Før hver sejlads skal logbogen i Juniorhuset udfyldes. Tursejladser i turbåden føres i særskilt logbog.

Alle både med motor skal have godkendt skumslukker.

Når ulykken er sket:

– Stands ulykken
– Yd livreddende førstehjælp
– Alarmér
– Yd almindelig førstehjælp
– Bring tilskadekomne i land
– Underret de nærmeste pårørende. (Telefonliste på nærmeste pårørende opdateres inden første undervisningsdag og opbevares ved sejlerskolelederen og formanden for sejlklubben)
– Underret sejlerskoleleder eller formand

Print Friendly, PDF & Email